PRÆSENTATION

LADIES SING THE BLUES

 

 

....En spændende konstellation på den danske musikscene med tre stærke sangerinder i front!

 

Ladies Sing the Blues byder på en groovy cocktail, both shaken and stirred.

 

Ladies serverer: Blues with a twist of soul, jazz & rollin honky tonk

Lots of...it!

Unikke fortolkninger

Elementer af uforudsigelighed og showtime

Stærke personlige vokaler, solo og backing

 

 

 

Ladies går efter glimtet i øjet, det hjertenære og det jordnære.

 

Ladies bakkes op af 3 sejtsvingende herrer som holder groovet i kog.

 

Ladies er: Ane Kramme Abildtoft: vokal

Lene Strøyer: vokal

Lea Thorlann: vokal

Stuart Goodstein: keyboard/piano

André Sørensen: bas

Gert Smedegaard: trommer

Live photos: AlruneRod2811/ Thorkild Mosbæk & crew.

Skrevet om Ladies Sing the Blues:

 

....de tre powergirls går lige i kødet på publikum med nerve, humor, fantasi og elegance. Det kan godt blive lidt småfrækt, men også dybt indfølt, og med alle 3 som solister på skift, flot garneret af de andres vokalharmonier, serveres et nærmest Harlem-agtigt scene og gulvshow med et omhyggeligt udvalgt repertoire af jazz, soul, gospel og blues- klassikere, altid i uforudsigelige og overraskende arrangementer.

Omme ved instrumenterne befinder sig 3 kompetente herrer, der nok har deres hyr med at matche pigernes påhit oppe foran.

...det kræver sin mand at følge med her, men dem er der tre af.

 

(Copenhagen Bluesfestival)

 

En herlig musikalisk show i internationell toppklass! Tre starka sångerskor uppbackade av tre danske toppmusiker. En grymt svängig kväll. Hjärtavarm jordnära show med tre tjejer med glimten i ögat och fantastiska röster...och som det svänger.

 

(Blå Båten, Malmö) SE

 

Tre danske tjejer i världklass med sit band...fantastiska sångerskor och musiker.

 

(Malmö Copenhagen Blues Connection) SE

 

Cd-anmeldelse:

 

Denmark sings the Blues. and does a fine job.........

A six-piece band fronted by three powerful female vocalists, who individually provide some excellent solo performances and together beautiful harmonies.

The three accomplished male musicians are never overly intrusive and provide a tight, easy sounding, laidback feel that compliments the vocals well.

The normal keyboards, drums and bass are joined on a couple of tracks by a guest guitarist who helps to maintain the freshness.

 

(Thomas Rankin - Blues Matters - june 2008) UK

 

Cd-anmeldelse: Rootzone 10. april 2008:

 

Tre charmerende og frodige damer har det tydeligvis herligt med at fyre deres fyldige ressourcer af i 10 pågående sange. Bluesnørder bør overlade magten til (under)kroppen. Nærværende anmelder erkender forsigtigt ikke hidtil at have haft kendskab til navnene Ane Kramme Abildtoft, Lene Strøyer og Lea Thorlann men det er for pokker en frydefuld én på hatten med "Uh Oh Yeah" at erhverve dette kendskab.

 

Titlen antyder nok, at det er blues´en som lyd og udtryk, og ikke det dybe og smertefulde indhold af den gamle blå tradition, der dyrkes, men man får saftsusemig ikke pandehår af at lægge ører til det her udtryk – og så kan de dæleme synge den her musik, kan de! Der er ingen dansk cowboyamerikansk her.

Hvis man i forbrugeroplysningens navn skal forsøge forsigtigt at rubricere Ladies Sing the Blues, må der nok henvises til den hæsblæsende trio SP Just Frost – eller Skipper Just Frost som de jo nu om dage hedder.

 

Disse tre charmerende og frodige ladies i Ladies Sing the Blues har det tydeligvis mere end herligt med at fyre deres fyldige energiressourcer insisterende af i de 10 pågående sange. Man kunne passende citere fra Willie Dixon´s klassiker: "I live the life I love, and I love the life I live". Jo, der er standards, mere eller mindre – heldigvis mindre – kendte, men der er også enkelte kompositioner af et par af damerne selv, i samarbejde med tangentspilleren Stuart Goodstein.

Ja, nu vi er ved det, kan vi jo lige tage resten af kapellet. Udover nævnte er det bassisten André Sørensen og velkendte Gert Smedegaard på baljerne. Der er ikke nogen i flokken på "spade", men man har indforskrevet Michael Lee Rasmussen til at vride strengene på et par enkelte spor. Det kunne man godt have gjort lidt mere ved – uden at det dog skal kaldes et påtrængende savn. Arrangementerne fylder såmænd godt nok ud bag de vokale udladninger.

 

Hvis man har som en absolut lidenskab at sidde og lytte til skrattende indspilninger fra 30´erne med Sleepy John Estes, er det ikke sikkert man skriver en overstrømmende artikel om "Uh Oh Yeah" i menighedsbladet. På den anden side skal også nørder have plads til at holde frikvarter, og overtegnede nyder af de helt gamle drenge er i den grad rede til at smide brillerne, koble rationaliteten fra og overlade magten til (under)kroppen – velfavnet af furierne fra Ladies Sing the Blues og deres fyre.

 

(Nils Thorlund)

 

Cd-anmeldelse: Jazz Special - marts 2008

 

...De kunne godt ligne tre modne veninder på shoppetur i Rødovre Centrum, men med en klaver-bas og tromme trio, lidt boafjer og tre mikrofoner sprang de på scenen som -Ladies Sing the Blues- og betonklodsen i forstaden fik nyt liv. Sådan. Og sådan sparker Ane Kramme Abildtoft, Lene Strøyer og Lea Thorlann liv i deres debut-cd med en velafbalanceret blanding af humor, drama, indlevelse og fest. Præcis som de selv siger det: det sensuelle "Uh", det følsomme "Oh" og det kraftfulde "Yeah". Damerne mestrer det hele- og frem for alt lyder de til at have det sjovt. Det smitter. Ligesom hos den skønne USA- trio Saffire The Uppity Blues Women, hvor vore ladies har lånt lidt. Plus lidt Etta James og lidt Marva Wright- New Orleans' mægtige blues mama. Og så en hel masse af dem selv.

Forfriskende i forhold til herrer med lædervest, el guitar og Sweet Home Chicago på repertoiret, synger damerne selvfølgeligt flot, sørger for at komme ud i krogene og lever til fulde op til den oprindelige ide': flere kvinder i bluesen, og den gamle sandhed at man skal støtte sin lokale bluesbar og opleve musikken i levende live.

 

(Paul Brasso)